Om ICDPedia.dk
Filosofi
Siden blev startet for at eksperimentere med, hvor let det at finde diagnosekoder egentligt kunne gøres. I sundhedsIT-sammenhæng resulterer gode hensigter ofte i mindre gode løsninger. Jeg ville se, om jeg ikke kunne lave en lidt bedre løsning.
Målgruppe
Siden er primært henvendt til læger og sekretærer i hospitalsvæsenet som har brug for at finde ICD-10 diagnosekoder til kodning af patientforløb.
Funktion
Siden er en søgemaskine, som søger i de nyeste ICD-10 diagnosekoder på alle ord og del-ord, som indtastes. Den finder selv synonymer til ofte anvendte betegnelser, fx. søges der også på "sukkersyge", når der indtastes "diabetes" og "lungebetændelse", når der indtastes "pneumoni". Den søger også fonetisk, således at skrives der et "f" søges der fx. også efter "ph".
Data
ICD-10-kodedata er hentet fra Sundhedsstyrelsen seneste ICD-10-kodetabel via www.medinfo.dk.
Teknik
Alle løsninger brugt til at lave dette site er open source og dermed til fri afbenyttelse.
Siden er programmeret i HTML5 og PHP i form af frameworket CakePHP 2.3.9. MySQL er den bagvedliggende database, http-serveren er Nginx og siden anvender i stor udstrækning såkaldt AJAX-teknologi via
Javascript-frameworket JQuery.
Til den grafiske udforming af siden er der anvendt Twitters Bootstrap CSS-framework.
Siden er hostet i "skyen" hos DigitalOcean.
Bagmanden
Jeg hedder Anders Gaarsdal Holst, er læge og har lavet alt på denne side. Du kan læse mere om mig på: Kanten.dk.